Få et enestående kig ned i kisten med de største skatte fra kulturhistorien, fra de tidligste håndskrifter på pergament til originale manuskripter fra nulevende digtere. Den russiske avantgarde kunstner Andrey Bartenev sætter historiens imponerende fingeraftryk ind i en jungle af popart. Det Kongelige Bibliotek har nogle af Nordeuropas rigeste samlinger, og de allerstørste klenodier kan for første gang opleves i en permanent udstilling. De 50 genstande har umiddelbart ikke meget til fælles: De er både smukke, støvede, prægtige, simple, forvirrende og systematiske, men alle på hver deres måde store skatte. Få indblik i Det Kongelige Biblioteks klenodier, når der hver uge sættes fokus på en ny skat fra udstillingen. Skatte i Det Kongelige Bibliotek kan ses frem til 15. december. Link til Det Kongelige Bibliotek. |