Vi skulle i den forgangne weekend have afholdt bedømmelse af Årets Bedste Bogarbejde
2020 og havde glædet os til snart at melde ud til jer om resultatet.
Desværre har coronavirussen gjort sit indtog her i Danmark. Den trussel tager vi
selvfølgelig yderst alvorligt, som myndighederne foreskriver, og derfor er bedømmelsen af
Årets Bedste Bogarbejde 2020 samt generalforsamlinger og andre aktiviteter udsat på
ubestemt tid.
Det Kgl. Bibliotek, hvor vi skulle have afholdt bedømmelsen, er lukket ned. Da
coronatruslen er uforudsigelig, kan vi ikke sige noget pt. om, hvornår vi er tilbage i
normaltilstand og hvad den nye dato hedder. Mere info følger på et senere tidspunkt, når
vi ved nyt.
Hvis I kender nogen, der ikke har fået indsendt bøger pga. situationen, kan de
kontakte mig på: mad@kb.dk
Publikationer købt i webshoppen vil blive ekspederet, så snart det er muligt.
Foreningen er pt. på vågeblus som følge af situationen, men fortvivl ej vi har masser af
aktiviteter, som vi glæder os til at sætte i sving, når vi er tilbage i normaltilstand. Desuden
modtages gode idéer og forslag til nye aktiviteter med glæde på mailen: mad@kb.dk
I må have det godt og passe på jer selv og jeres nære i disse tider, indtil truslen er drevet
over og vi igen sammen kan sætte fokus på det gode boghåndværk.
De bedste boghilsener,
Mads Brunsgaard,
Landssekretær, Forening for Boghaandværk