Besøg på Aalborg Katedralskoles Bibliotek d. 9. maj 2019

Herom nogle uddybende bemærkninger:
Tæt forbundet med det nordjyske Stift, som først flyttede til Aalborg (fra Børglum Kloster) efter Reformationen (1554), blev Katedralskolen og dens biblioteksfaciliteter, hvoraf kun enkelte titler kendes, placeret i det stadig eksisterende Helligåndskloster. Dette bibliotek blev siden en del af et større, ret enestående biblioteksprojekt, det såkaldte Stiftsbibliotek for Aalborg Stift og Amt, der med inddragelse af en ældre, noget forsømt bogsamling i Budolfi Kirke begyndte at tage form, især fra begyndelsen af 1800-tallet, hvor Stiftsbiblioteket kom ind i en meget omfattende og dynamisk udvikling til et offentligt lånebibliotek (fra 1818), der samtidig betjente Katedralskolen. Udviklingen blev især drevet af to lokale ildsjæle, Katedralskolens rektor Emanuel Tauber og stiftsamtsmand Frederik Moltke. Biblioteket voksede ved energisk fremkaldte og omfattende donationer af private samlinger samt betydelige indkøb. Selv om vækst og anvendelse efterhånden stilnede af i løbet af 1800-tallet, var biblioteket omkring 1880 på omkring 35.000 bind.
I 1880’erne blev det besluttet at forbedre den stadig voksende Katedralskoles forhold (den var for længst flyttet ud af Helligåndsklosteret med en ny stor bygning (den eksisterende hovedbygning). Det blev endvidere besluttet at dele Stiftsbiblioteket i et større bibliotek for Katedralskolen og en mindre del, som blev deponeret hos og administreret af det senere Landsbibliotek.
Selv om den ældre del af skolens bibliotek i mellemkrigstiden blev reduceret med nogle omdiskuterede afgivelser af unika til Det Kongelige Bibliotek og bøger frasolgt, rummer det nuværende bibliotek mange sjældne og seværdige titler.
Et stor udvalg af disse blev veloplagt fremlagt og præsenteret af skolens bibliotekar, Hanne Nedergaard, dels i læsesalen, dels i underetagen.
Det fører for vidt at nævne de talrige titler – de ældste fra middelalderen, en mængde fra 1500-, 1600- og 1700-tallet, de fleste på græsk eller latin. Rigt repræsenteret var bibler, salmebøger og ældre lovarbejder, desuden faglige bøger, herunder lærebøger og opslagsværker med smukke stik og store plancher og kort. Monumentalt sås i læsesalen de talrige tykke bind af Diderots store franske encyclopaedi. Der var et flot eksemplar Den souveraine Kongelov fra 1665, læst op ved Christian V’s, hof i 1670 men først trykt 1709, og et fint eksemplar af Danmarks Riges Grundlov fra 1849.
Herligt at se og bladre i alt det fremviste!
Efter en kort pause med sandwich, rødvin og kaffe m.m. afholdtes den indkaldte generalforsamling.
/BJ
Ordinær generalforsamling
Ad 1: Valg af dirigent
Anders Hind blev valgt med applaus.
Ad 2: Bestyrelsens beretning
Formanden, Mogens Ryberg, aflagde beretning for perioden siden sidste generalforsamling. Der har været afholdt følgende medlemsarrangementer: i 2018 deltog Nordjysk Afdeling (NA) dels i egen stand i Kulturmødet Mors og dels som standvagter i landsforeningens stand på BogForum, og i 2019 afholdtes Foredragsaften om Johannes V. Jensen på Farsø Museum, hvortil samtlige medlemmer var inviteret. Senere på foråret afholdtes der et medlemsarrangement på NUC (Nordjysk University College) med henholdsvis Christian Kaaber og Henrik Sejerkilde som foredragsholdere. Ligeledes var der inviteret til deltagelse i åbningen af Årets Bogarbejde 2018 i Diamanten.
Mogens Ryberg takkede varmt bestyrelsen for villigheden som standvagter på Mors
I 2019 er der foreløbigt planlagt følgende:
- 12.06.19 Deltagelse i åbning af Årets Bedste Bogarbejde 2019, København
- 22.08.-24.08.19 Deltagelse i Kulturmødet Mors. Denne gang i Bog & Idé, Algade 10, Nykøbing Mors. NA medbringer Årets Bedste Bogarbejde 2019
- 15.11.-17.11.19 Deltagelse i BogForum, København
- 09.11.19 Åbning af Bent Rohdes udstilling om kalligrafi i Kunstetagerne i Hobro – en udstilling, som NA har foranlediget kunne vises /udstilles i det nordjyske.
Bestyrelsens beretning godkendtes.
Ad 3: Forelæggelse af det reviderede regnskab
Sekretær og kasserer, Lilli Riget, forelagde det reviderede regnskab, der blev enstemmigt vedtaget.
Egenkapitalen pr. 31.12.18 er DKK 6.711,80.
Medlemstallet i NA pr. 31.12.18 var 23.
LR bad det kommende hovedbestyrelsesmedlem rose og takke landsforeningen for den store søgning af fondsmidler, men samtidig ligeledes fremføre muligheden for at få årstilskuddet hævet.
Ad 4: Valg af bestyrelsesmedlemmer for 2 år. På valg er Bent Christensen, Anders Hind og Mogens Ryberg (alle villige til genvalg)
Alle genvalgtes enstemmigt med applaus.
Ad 5: Valg af revisor
Jørgen Ravnborg genvalgtes. Dog skulle man i løbet af året forsøge at finde en afløser, da han gerne ville holde
op.
Ad 6: Valg af 1 medlem og en suppleant til Landsforeningen.
Mogens Ryberg (medlem) og Anders Hind (suppleant) genvalgtes med applaus.
Ad 7: Behandling af indkomne forslag
Der er ikke kommet nogen forslag.
Ad 8: Eventuelt
Der var intet til eventuelt.
Dirigenten afsluttede med at takke for god ro og orden.
Lilli Riget, referen