Budskabet om Ernst Rasmussens død – mellemnavnet brugte han kun ved officielle lejligheder – vil
vække sorg og vemod langt ud over de bog- og biblioteksfaglige kredse, hvor hans centrale virke
udfoldede sig. I sin person forenede Ernst håndværkeren, kunstneren og forvalteren med den
nysgerrige og tænksomt registrerende og følsomt sanselige livsnyder. Ernst brændte igennem, hvor
han dukkede op, og han havde et væld af berøringsflader, både i bogens og kunstens verden. Først
og fremmest var han dog bogbinder. Af den gamle skole.
Han voksede op i Fiolstræde, bøgernes gade i hjertet af København, og blev udlært som
håndbogbinder hos Anker Kysters Efterfølger, Bent Andrée, i 1958, hvor han modtog sølvmedalje
for sit svendestykke. Kun tre år senere, i 1961, blev han hædret for årets bedste bogbind af Forening
for Boghaandværk, hvilket gentog sig de følgende mange år. Den unge bogbinder kunne matche
fagets dygtigste udøvere, som der dengang var mange af, og markerede sig med kreativitet og
dygtig udførelse. I 1964 blev han ansat som bogbinder ved Det Kongelige Biblioteks bogbinderi og
konserveringsværksted og endte i 1998 som chef for bibliotekets bevaringsafdeling. I 2008 gik han
på pension, hvilket absolut ikke betød, at han droslede ned.
Allerede som ganske ung udstillede han sine arbejder, både i Danmark og i udlandet, og han
opdyrkede en stor kærlighed til Japan, efter at han i 1980'erne havde fået et internationalt
gennembrud med sin deltagelse i den skandinaviske vandreudstilling Scandinavian Craft Today, der
blev vist både i Japan og i USA. Udstillingerne udmøntede sig også i rejser som han delte med
hustruen Ruth, der med sin passion for bl.a. quiltning var den ideelle anden halvdel i et parløb, hvor
nye indtryk og åbenhed for det skønnes mange former genererede utrættelig fælles energi.
Bogbinderfagets fremtid lå Ernst dybt på sinde, og han deltog med liv og sjæl i enhver aktivitet, der
kunne udbrede interessen for dette gamle, men nu reelt udryddelsestruede håndværk. I en lang
årrække var han et markant medlem af Komitéen for Årets Bedste Bogbind. Så sent som i juni i år
motiverede han med stor glæde årets Danske Bogdesignpris for en håndindbunden bog til bogbinder
Malene Lerager: "Du har fået en stafet, Malene", sagde han, "og hold godt fast i den. Og giv den
videre i samme ånd, som hos de, der gav den til dig. Håndværksmæssig kvalitet betaler sig. Altid.";
Det blev på en måde de sidste ord fra bogbinderfagets nestor, der dog var i fuld gang med nye
planer og passionerede projekter, da kredsløbet brat sagde stop om formiddagen den 26. oktober.
Ernst vil blive savnet, men vi vil huske ham med glæde. Æret være hans minde.
Christian Kaaber, formand
Komitéen for Årets Bedste Bogarbejde
vække sorg og vemod langt ud over de bog- og biblioteksfaglige kredse, hvor hans centrale virke
udfoldede sig. I sin person forenede Ernst håndværkeren, kunstneren og forvalteren med den
nysgerrige og tænksomt registrerende og følsomt sanselige livsnyder. Ernst brændte igennem, hvor
han dukkede op, og han havde et væld af berøringsflader, både i bogens og kunstens verden. Først
og fremmest var han dog bogbinder. Af den gamle skole.
Han voksede op i Fiolstræde, bøgernes gade i hjertet af København, og blev udlært som
håndbogbinder hos Anker Kysters Efterfølger, Bent Andrée, i 1958, hvor han modtog sølvmedalje
for sit svendestykke. Kun tre år senere, i 1961, blev han hædret for årets bedste bogbind af Forening
for Boghaandværk, hvilket gentog sig de følgende mange år. Den unge bogbinder kunne matche
fagets dygtigste udøvere, som der dengang var mange af, og markerede sig med kreativitet og
dygtig udførelse. I 1964 blev han ansat som bogbinder ved Det Kongelige Biblioteks bogbinderi og
konserveringsværksted og endte i 1998 som chef for bibliotekets bevaringsafdeling. I 2008 gik han
på pension, hvilket absolut ikke betød, at han droslede ned.
Allerede som ganske ung udstillede han sine arbejder, både i Danmark og i udlandet, og han
opdyrkede en stor kærlighed til Japan, efter at han i 1980'erne havde fået et internationalt
gennembrud med sin deltagelse i den skandinaviske vandreudstilling Scandinavian Craft Today, der
blev vist både i Japan og i USA. Udstillingerne udmøntede sig også i rejser som han delte med
hustruen Ruth, der med sin passion for bl.a. quiltning var den ideelle anden halvdel i et parløb, hvor
nye indtryk og åbenhed for det skønnes mange former genererede utrættelig fælles energi.
Bogbinderfagets fremtid lå Ernst dybt på sinde, og han deltog med liv og sjæl i enhver aktivitet, der
kunne udbrede interessen for dette gamle, men nu reelt udryddelsestruede håndværk. I en lang
årrække var han et markant medlem af Komitéen for Årets Bedste Bogbind. Så sent som i juni i år
motiverede han med stor glæde årets Danske Bogdesignpris for en håndindbunden bog til bogbinder
Malene Lerager: "Du har fået en stafet, Malene", sagde han, "og hold godt fast i den. Og giv den
videre i samme ånd, som hos de, der gav den til dig. Håndværksmæssig kvalitet betaler sig. Altid.";
Det blev på en måde de sidste ord fra bogbinderfagets nestor, der dog var i fuld gang med nye
planer og passionerede projekter, da kredsløbet brat sagde stop om formiddagen den 26. oktober.
Ernst vil blive savnet, men vi vil huske ham med glæde. Æret være hans minde.
Christian Kaaber, formand
Komitéen for Årets Bedste Bogarbejde
RSS-feed