Boganmeldelse:
Henrik Sejerkilde: Dansk Bogdesign i det 20 århundrede.     
Af Poul Steen Larsen
 
For hundrede år siden talte man om "bøgers udstyrelse", når man tænkte på, hvad der karakteriserede bøger, uafhængigt af hvad de handlede om. I dag bruger man det luftige begreb "design", som desværre misbruges om alt lige fra snedkerarbejde med møbler til udformning af en plan for kursustilrettelæggelse. Godt er det at få begrebet tilbage på rette spor, som det for eksempel er sket med redaktør og forfatter Henrik Sejerkildes store værk om Dansk bogdesign i det 20. århundrede.
 
Forfatteren har sat sig for at karakterisere ikke bare århundredets bøger, men derigennem også at karakterisere selve århundredet, som det har været med til at påvirke, hvordan dansk bogproduktion udviklede sig. En  mammutopgave.

Værket er inddelt i fem afsnit, der kronologisk følger udviklingen i dansk bogproduktion fra håndværk til masseproduktion - nogenlunde efter de hævdvundne skæringsår. Første afsnit 1900 -1930, andet afsnit 1931 - 1945, tredje afsnit 1946 - 1960, fjerde afsnit 1960 - 1970, og femte afsnit 1971 - 2000. Sejerkilde lægger vægt på den særlige betydning, schweizeren Jan Tschichold fik på dansk bogdesign, ved at  skille ved 1928 - da Tschicholds første, banebrydende bog om bogtilrettelæggelse udkom - i stedet for ved 1930. Hver periode indledes med en historisk manchet om smag og stil i perioden, om tidens politiske vilkår for økonomien, erhvervslivet og forbrugeradfærd.

Herefter følger en række essays om periodens mest fremtrædende danske bogtrykkere, tilrettelæggere, illustratorer og andre bogkyndige. De udvalgte
bøgers forfattere inddrages, hvor de har spillet en rolle for deres værkers grafiske udformning. Forlagsbranchen glemmes ikke. Hele bogbranchens udvikling kommer i spil. Perioderne vægtes lidt forskelligt. Mest udførlige er afsnittene om 1928 til 45 og 1960 til 70 - mens de sidste år frem til 2000 kun er sparsomt behandlet. Værket er på ikke mindre end 427 sider, så der er meget stof til både læsning og eftertanke.

Naturligvis finder man blandt de fremhævede, roste og afbildede bøger talrige gengangere fra mange tidligere værker om dansk boghåndværk. Naturligt, fordi nogle danske bøger har en ubestridt status som nationale kunstværker. Og naturligt også fordi det - hvad de rent bogtekniske kvaliteter angår - er indiskutabelt hvad der er godt, og hvad der er skidt. Alle bogkendere kan enes om at eksempelvis udgaven af Blichers Trækfuglene fra 1914 med Johannes Larsens træsnit er selvskrevet i enhver oversigt over det bedste af dansk boghåndværk. Mange andre klassikere er selvskrevne.

Og oversigter over godt boghåndværk har der været flere af siden Bjørn Ochsners (normalt omtalt som "Birkelund"s) store katalog Dansk Boghaandværk gennem Tiderne 1482-1948. (1949). Ikke mindst har det udvalg af bemærkelsesværdige bøger, som skiftende komitéer under Forening for Boghaandværk har foretaget siden 1934, været Sejerkilde en god sparringspartner til hans egne vurderinger.
 
Og her har værkets "design"-begreb givet forfatteren den udfordring at skulle vægte bøgernes bogtekniske og funktionelle kvaliteter højere end deres rent kunstneriske. Værket handler jo om bogdesign og ikke om bogkunst. Det er gennemgående lykkedes for forfatteren at holde balancen. Det betyder imidlertid, at også århundredets mange eksempler på dårlig bogkvalitet burde beskrives. Og her savner man både afbildninger og beskrivelser. Lad læseren se, hvad der er gået skævt, og hvor fejlene har ligget. Også dårligt udført bøger er med til at tegne deres periodes særpræg. Hvad betød det for eksempel for trykkvaliteten i danske bøger, at Monotypeskrifter nød stigende udbredelse i 1950erne? Hvad betød det for bøgernes håndterbarhed, at flere og flere forlag i 1960erne gik fra garnheftning til klæbebinding? Hvad betød brugen af ligninholdigt papir helt frem til 1980erne for bøgernes udseende? Her er der nogle lakuner.
 
Til gengæld for den slags måske lidt kedsommelige detaljer bugner værket af andre, mere fornøjelige detaljer. Forfatteren synes ikke at have glemt ét eneste af de mange mennesker, der har omgivet, været i familie med, har arbejdet hos, eller som overhovedet har kendt værkets hovedpersoner. De er allesammen med, ofte nævnt i bisætninger mange forskellige steder i værket, fordi de har haft forskellige relationer til hovedpersonen, som eksemplet her fra s. 351 om dagbladet Politikens håndbog Danmark Rundt:
"Tegneren Haagen Jørgensen, der normalt tegnede til "Magasinet", stod for bykort med indtegnede seværdigheder - en opgave, der senere gennem mange år blev varetaget på fornem vis af tegnerkollegaen Ib Withen, der tidligere bl.a. havde tegnet postkort for Stenders Kunstforlag og illustreret billedbøger for børn. Han kom senere til at være en af krumtapperne i videreudviklingen af forlagets rejsebøger, Turen går til...".
 
Vil man finde Jørgensen og Withen - og hvad der er "tidligere" og "senere" -behøver man et register. Og det er værkets største svaghed. Der er intet! I betragtning af de hundreder af mennesker og virksomheder, der omtales i værket, samt af, at værket netop handler om bogdesign - og i betragtning af, at alt, hvad den eminente tilrettelægger Carl Zakrisson har fået at arbejde med, er lykkedes til perfektion, så er manglen på et register en utilgivelig forsømmelse.

Ser man imidlertid på de bøger, Sejerkilde fremhæver som godt bogdesign, vil de fleste være enige i hans bedømmelser. Bortset fra de obligatoriske ikoner udpeger han ofte mange steder oversete mesterværker af de berømte trykkere og tilrettelæggere. I stedet for kun at omtale tegneren Valdemar Andersens gumpetunge ungdomsarbejder vælger Sejerkilde således også at nævne Campes "Robinson .." fra 1920, med de smukke, farvelagte pennetegninger, der til forskel fra tekstdelen blev trykt i plantryk i Albert G. Petersens Litografiske Etablissement (formentlig blandt de tidligste bogillustrationer i Danmark, der er trykt fra sandblæste aluminiumsplader i stedet for fra sten, d.v.s. i offset.).   

Relativt nyt i dansk boghistorie er også fremhævelsen af Holstebrotrykkeren Niels P. Thomsens enorme betydning, både som trykker, litteraturformidler og som læremester for yngre grafikere som for eksempel Viggo Naae. Niels P. Thomsen - og hans "efterfølgere" - er en af de røde tråde, der går gennem værket og afslører forfatterens forankring i den jydske muld. Medens tidligere dansk boghistorie har haft en lille slagside mod København og Odense, så sætter Henrik Sejerkilde her et velfortjent lys på de jydske bogtrykkere.

Dansk Bogdesign i det 20 århundrede samler en utrolig mængde viden, som Henrik Sejerkilde har gravet op fra glemslen i  private arkiver, fra sjældne privattryk, fra brevveksling mellem trykkere, tilrettelæggere og forlag - og fra samtaler og interviews med endnu levende vidner til udviklingen af det 20. århundredes danske bogdesign. Man kunne ønske sig adgang i et noteapparat til alle de unævnte kilder,  som forfatteren må have betjent sig af.

Henrik Sejerkildes lette og flydende pen gør værket til en læservenlig oplevelse, omend de mange navne - og de alt for mange digressioner - er en ret tung belastning for læserens hukommelse. En opstramning af pointerne i hver periode kunne have forkortet værket en smule inden for de samme økonomiske rammer og givet spalteplads til et register, som er det vigtigste, der savnes.
 
Dansk Bogdesign i det 20 århundrede er dog et meget velkomment bidrag til
dansk boghistorie, og Henrik Sejerkilde har præsteret en inspirerende sammenfatning af både glemte og gemte kilder til forståelse af udviklingen gennem århundredet, samt givet sagligt meget velbegrundede bud på de ikoner i dansk bogdesign, som har præget perioderne, eller som har været designmæssige forbilleder fremad mod nutiden.

I  forordet kalder Henrik Sejerkilde værket for "en lystvandring gennem et æstetisk århundrede". Det er mildt sagt om så kildetungt et bogværk. En guldgrube af information om århundredets danske bøger. Den vil friste bogelskere til mange, herlige lystvandringer.
 
Henrik Højgaard Sejerkilde
Dansk bogdesign i i det 20. århundrede
Syddansk Universitetsforlag 2017
427 sider. Indbundet. Vejl. pris 450 kr.
 
[Forfatternote:] Poul Steen Larsen er boghistoriker og forhenværende fagleder ved Danmarks Biblioteksskole.