Forening for Boghaandvaerk
  • Arrangementer
  • Bliv medlem
  • Årets Bedste Bogarbejde
    • Send din bog ind
    • Om Årets Bedste Bogarbejde
    • Den Danske Bogdesignpris
    • Hæderspriser
    • Kataloger
  • Nyheder
  • Foreningen
    • Kontakt
    • Lokalforeninger
    • Presse og logo
    • Vedtægter
    • Foreningens historie
    • Udgivelser >
      • Bogvennen
  • Shop

nyheder

Boganmeldelse

26/10/2015

Kommentarer

 
Picture
Bogkunstneren fra Bagsværd
Ib Spang Olsen har fået sin pragtbog
​

af Christian Kaaber
Da Gyldendal i 2011 fejrede Ib Spang Olsens 90 års fødselsdag, sagde digteren Søren Ulrik Thomsen i sin festtale: “Ja, på en måde tror jeg, at Ib Spang Olsens bidrag til dansk kultur igennem intet mindre end 70 år simpelthen er så stort, at det næsten er blevet usynligt, fordi det nu tages for lige så givet som en storm i oktober”. Bladrer man Søren Vinterbergs storartede og særdeles velskrevne bog igennem, begaves man med en 344 sider lang visuel lystvandring blandt billeder, man husker, genkender og overraskes af. Tænk, har han også lavet det? Og det? Ib Spang Olsen døde i januar 2012, kun godt et halvt år efter den omtalte festlighed, og har nu fået en levnedsskildring, der tegner hans liv og nærmest ufatteligt flittige virke i samlet form. Bogen er såre smukt tilrettelagt og viser alle sider af Ib Spang Olsens mangfoldige indsats som billedmager, samtidig med at Vinterberg tegner et smukt portræt af mennesket bag alle værkerne.
I stedet for at lade kronologien styre har Søren Vinterberg fået den glimrende idé at gå på tværs i 28 vidt forskellige kapitler, der følger alfabetet og spiller på en slags analogi til Halfdans ABC, der jo mindst lige så meget var Ibs – en bog, der vil sikre både digter og tegner et efterliv, så længe børn taler dansk. På vejen gennem Ib Spang Olsens ABC undres man gang på gang over, hvor tværmedial billedmageren fra Bagsværd var, længe før nogen kom på dette begreb. Ib Spang Olsen foldede sin billedverden ud på alt fra husgavle til fjernsynsskærmen med den letløbende blyantsstreg som en slags rød tråd. Billeder, der opstod som tegnet fjernsynsfortælling vandrede videre i bogform og undertiden til  litografier eller plakater. Ib Spang Olsen var i bogstaveligste forstand en demokratisk kunstner. Med de mange værker, bøger såvel som billeder, trykt i direkte kopi – heliografi kaldet, når det skal lyde finere – leverede han originalgrafik til folket.
Hos Ib Spang Olsen levede billedmageren side om side med historiefortælleren og digteren. Om det så var en TV-julekalender, kunne han også levere, i 1981. Betegnende nok gik motiver fra de 24 episoder af Torvet videre på julemærkerne i 1986. 
At Ib Spang Olsens billedverden nåede så vidt omkrig, skyldes dog især hans suveræne beherskelse af bogmediet. Han illustrerede for alle aldre og tegner sig for adskillige hovedværker i dansk bogkunst. Forening for Boghaandværk hædrede ham talrige gange, hvilket også omtales i denne dejlige bog. At foreningen en enkelt gang forveksles med Selskabet Bogvennerne, bærer man gerne over med. Olsen har fået sin biografi. Måtte den få mange læsere.
 
Søren Vinterberg:
Ib Spang Olsens ABC Billederne, Bøgerne, Mennesket
Lindhardt og Ringhof 2015
ISBN 978-87-11-35797-2 Kr. 349,95
Kommentarer

Mød os til årets Bogforum 2015

15/10/2015

Kommentarer

 
Igen i år kan du møde Foreningen for Boghaandværk ved dette års Bogforum den 6.-8. november i Bella Center, 2015

Det vil være en stor fornøjelse, om du/I har tid til at besøge foreningens stand, som ligger i hal C2 med stand nr. 031A.
Læs mere om årets bogmesse på BogForums hjemmeside 
www.bogforum.dk og se mere BogForums program her – www.bogforum.dk/program.

Forening for Boghaandværks program
på BogForum 2015

 
Fredag den 6. november 2015
Kl. 16.00: Udstillingen Årets Bedste Bogarbejde 2015 åbnes af foreningens landsformand Erland Kolding Nielsen og komitéformand Christian Kaaber.
 
Kl. 16.30: De grafiske designere Helle Madsen, Anne von Holck og Henriette Wiberg Danielsen præsenterer den supplerende bogudstilling "Udenoms­værker".
 
Kl. 17.00: Erland Kolding Nielsen, Pia Jønsson og Christian Kaaber præsenterer “Bogvennen 2014-2015” om den digitale bog.
 
Lørdag den 7. november 2015
Kl. 14.00: Hvad skaber bogens fysik? Bogbinder Ernst Anders Rasmussen i samtale med grafisk designer Nete Banke.
 
Kl. 15.00: Mikroforlag og mikrooplag. Tom Ahlberg, Forlaget Underskoven, fortæller om den ny digitale teknologis mange muligheder for bøger med små oplag.
 
Kl. 16.00: Hvornår og hvorfor er en bog smuk? Forfatter Knud Romer diskuterer boglig skønhed med forlægger Klaus Gjørup, Forlaget Wunderbuch.
 
Søndag den 8. november 2015
Kl. 14.00: Frederik II's sidste færd. Arkæolog og forlægger Jens Vellev fortæller om en glemt, genfundet og genudgivet dansk pragtbog fra 1588.
 
Kl. 15.00: Bibelen x 21. De grafiske designere Camilla Jørgensen, Søren Damstedt og Carl-H. K. Zakrisson fortæller om den grafiske fornyelse af “Bøgernes Bog”.
 
Kl. 16.00: Bog? Kunst? Eller begge dele? Thomas Hvid Kromann taler om kunstnerbøger med designprisvinderen Niels Starck fra Den Danske Radeerforening.
Bogforum finder sted
på adressen


Bella Center
Center Boulevard 5 
DK- 2300 København S
Transport
Metro: M1 til Bella Center station
Bus: 4A, 30, 250S

Dato
​
Fredag d. 6. november 2015 
Lørdag d. 7. november 2015 
Søndag d. 8. november 2015

Entré
Billettyper:
Voksne: 140 kr. 
Børn 4 - 12 år: 55 kr. (gratis fredag)
Studiebillet fredag: 55 kr.
Familiebillet: 325 kr.
Kommentarer

    Author

    Write something about yourself. No need to be fancy, just an overview.

    Archives

    Oktober 2020
    Marts 2020
    Oktober 2019
    August 2019
    Juni 2019
    April 2019
    Marts 2019
    Februar 2019
    Januar 2019
    November 2018
    Oktober 2018
    August 2018
    Juli 2018
    Maj 2018
    Marts 2018
    December 2017
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    Februar 2017
    November 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    Februar 2016
    Januar 2016
    December 2015
    November 2015
    Oktober 2015
    September 2015
    August 2015
    Juli 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    April 2015
    Februar 2015
    Januar 2015
    November 2014
    April 2014
    Marts 2014

    Categories

    Alle
    Boganmeldelser
    Nordjyske

    RSS-feed

Forening for Boghaandværk     Det Kgl. Bibliotek    att.: Mads Brunsgaard    Søren Kierkegaards Plads 1    1221 København K
Privatlivspolitik


Design · Wheels & Waves · www.wheelsandwaves.dk