“THE FIFTEEN INCH BOOK” er et projekt der undersøger den fysiske (analoge) bogs rolle i en digital tid. Projektet er lavet af grafisk designer Lærke Lykke Grøn Christensen en opfordring til os alle at overveje eller genoverveje den digitale fremtid og dens virkning kontra den fysiske bog. Bogen er et komplekst format, både som medie og som objekt. En bog er et sanseligt, fysisk objekt. En bog er ikke blot en beholder for dens indhold men en fortælling om dens skabelse gennem dens fysiske udformning og tilstedeværelse. Den optager fysisk plads og tid i vores liv, og kræver vores opmærksomhed. Bogens unikke evne som informationsbærende medie og som symbol kan næppe sidestilles med nogen anden opfindelse gennem tiden! Vi befinder os i en tid hvor informationssøgning ikke længere er begrænset til den enkelte platform, World Wide Web har banet vejen for en aldrig set før mængde af information og tilgængelighed — hvilket har ændret bogens rolle helt radikalt. “THE FIFTEEN INCH BOOK” er en håndlavet, håndindbundet bog som stiller spørgsmål til den fysiske bogs rolle i en digital tid. Det er en række sammenlignende visualiseringer af den fysiske bog og det digitale medie, der handler om at få dig til at overveje eller genovereveje en ren digital fremtid og hvilken konsekvens det vil få for vores samfund, når alt gøres digitalt. Hvad er der så tilbage? Se hele projektet på www.llgc.dk |